1.056 ny smittede med Corona i Danmark det seneste døgn

I det seneste døgn er der registreret 1.056 nye tilfælde af corona i Danmark. Det viser tal fra Statens Serum Institut. Antallet af indlagte er steget med 18 til 145, hvoraf 17 er indlagt på intensivafdelinger. Der bliver i dag testet flere personer i forhold til i foråret. Derfor bliver der fundet flere personer med positiv coronatest.

Mandag eftermiddag blev der afholdt pressemøde med orientering om den aktuelle situation.

Her understregede direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm blandt andet, at man forventer at se en effekt af de seneste restriktioner, som blev indført i den forgangne weekend. Han forventer dog først at se kurven for smittede knække om 10 – 14 dage. Søren Brostrøm meddelte samtidig, at man har dokumentation for, at mundbind virker mod spredning af smitte.

På pressemødet kunne direktør for Statens Serum Institut Kåre Mølbak fortælle, at man har kigget på dødsårsager hos patienter, som er døde med Coronavirus. Han oplyste her, at næsten halvdelen af dødsfald skyldes Covid-19.

Kommentarer