Næstved By

19-årig sigtet for at sælge hash

Tirsdag klokken 11.30 fik politiet en anmeldelse fra en borger, der havde bemærket noget, der lignede handel med ulovlige stoffer på Fejøvej i Næstved.
En politipatrulje kørte til stedet, og her traf betjentene en 19-årig mand fra byen.
Han havde en masse små poser med i alt 86 gram hash i, en telefon og et kontant beløb.
Klokken 12.45 blev den 19-årige anholdt og sigtet for salg af stoffer.
Da politiet bagefter ransagede hans bopæl, blev der fundet 1,3 gram amfetamin.
Den 19-årige blev afhørt på politistationen i Næstved, inden han blev løsladt igen klokken 15.45.

Kilde: Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Kommentarer