Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Any Colour You Like – Pink Floyd Cover – Kongebryg

Afholdes 12. september 2020 kl. 20:00 - 23:00

Any Colour You Like – et af Danmark mest ambitiøse Pink Floyd cover bands – besøger igen Kongebryg.

Projektet tog sin begyndelse i foråret 2017, da tre gamle venner satte sig for at sætte gang i et nyt band. I dag er Any Colour You Like er et otte mand stort orkester, bestående af musikere med vidt forskellig baggrund, men med passionen for Pink Floyd som fællesnævner.

2019 blev et godt år for Any Colour You Like, da bandet fik der skabt en form, som trak gode anmeldelser.

”Sidste år fejrede jeg 50 års ”fanship” af Pink Floyd. Jeg har fulgt og lyttet til adskillelige Pink Floyd kopi bands gennem årene … dette band, er det første tribute band jeg har hørt, som fuldstændigt lever op til både, lyd, lys, instrumenter og lydeffekter, som om det var Pink Floyd selv.” – Ieuan Hugges i et DDFO-medlemsblad efter at have hørt koncerten i Rotationen, Holbæk, i august 2019.

”Pink Floyd fans er muligvis verdens mest krævende og forvænte publikum at spille for; man er forvænt med topklasse HiFi lydkvalitet fra pladerne, store symfoniske klangmalerier hvor der er kræset for hver eneste lille detalje og hvor alle mulige effekter og små lydklip som f.eks. urene i Time, David Gilmours hjerteslag i Breathe m.m. er en uundværlig del af det for at gøre oplevelsen perfekt. Pink Floyd fans kender jo musikken udenad og forventer at hver en lille trille er med og bliver spillet til perfektion.
Derfor kræver det sindssygt meget af et orkester og ikke mindst lyd og lysfolk at fremføre denne musik: det kræver at alle er 100% dedikerede og top-professionelle, det kræver en ufattelig timing og sans for selv de mindste detaljer at få dette til at gå op den berømte højere enhed … og det gjorde det sgu denne lørdag aften i Støberihallen: Jeg blev blæst bagover af dette orgie i vellyd, sans for detaljen, et lysshow i verdensklasse og ikke mindst lyd & effekter der ikke lod noget som helst tilbage at ønske inkl. de ekstra højttalere bag i salen og det gir altså en imponerende effekt når “helikoptere” og andre lydeffekter suser rundt om en.” – Gunnar i et Facebook opslag efter koncerten i Støberihallen november 2019.

Ambition
Der findes kun ét Pink Floyd! Men Any Colour You Like gør hvad vi kan for at få publikum til at glemme dette for en stund. Med stor respekt for materialet, præsenterer vi det største og ypperste fra Pink Floyds mest unikke albums.
Vores faste lystekniker lader os levere en scene i professionel topklasse med lys og effekter, som matcher storheden i musikken – alt dette for at give publikum den bedste og mest fuldendte oplevelse.

Dedikation
Djævelen ligger, som bekendt, i detaljen – ikke mindst når man kaster sig over et legendarisk band som Pink Floyd. Mange tusind timers hårdt arbejde ligger bag de musikalske valg, som har ført til den helt rigtige balance mellem stemningen fra de originale studieindspilninger og storheden fra de fantastiske liveperformances.

Vellyd
Med lyd på højeste niveau, spiller vi de fleste steder op, i en opsætning, som kan tilpasses alt fra mindre kulturhuse til større scener og festivaler.
Any Colour You Like står for kvalitet, og lyden er naturligvis den grundsten projektet hviler på. Vores egen lydtekniker sørger for, at lyden altid er i top, så publikum får den optimale oplevelse af dynamik, nuancer og vellyd.

Besætning
Søren Bjarnøe – Vokal/guitar
Anders Frøkjær Mørch – Vokal/keyboard/perc.
Henrik William Anders – Leadguitar
Rasmus Solomon Lundsbjerg – Bas/backingvokal
Ole Jan Andersen – Trommer/effekter
Martin Johannes Ernst – Saxofoner/keyboards
Mette Frøkjær Kalliosale – Kor
Anne Nørgaard – Kor
Mikkel Anker Jensen (Allround Sound) – Lyd
Sjak Christiansen (Buddha Light) – Lys

Tid

Dato:
12. september 2020
Tidspunkt:
20:00 - 23:00

Arrangør

Kongebryg

Sted

Kongebryg
Kasernen 21
Næstved, Danmark 4700 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
29 90 70 05
Mere information (Åbner i nyt vindue)

Alle arrangementer