Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Blues rock af fineste karat på Vershuset

Afholdes 27. september 2019 kl. 20:30 - 28. september 2019 kl. 23:30

Weekenden den 27. og 28. september byder Spillestedet Vershuset på blues rock af fineste karat i form af Thorbjørn Risager & The Black Tornado, samt et rockhistorisk tilbageblik, når engelske The Doors Alive kommer til byen.

Thorbjørn Risager & The Black Tornado

Nogle af de vigtigste faktorer bag Thorbjørn Risager & The Black Tornados succes er vedholdenhed, originalitet, venskab og hårdt arbejde – og selvfølgelig den helt ekstraordinære faktor: Thorbjørns fremragende vokal, som anmeldere og skribenter her og der og alle vegne har rost og sammenlignet med de største.

Og sådan en stemme skal have en ordentlig indpakning – og det har den. På scenen er Risager stærkt afhængig af det stramme og hårdt swingende The Black Tornado, der kun har skiftet to medlemmer siden opstarten i 2003. Og som nuværende line-up har spillet omkring 800 shows i 21 lande gennem dette århundrede, så er erfaringen til at tage og føle på – og høre.

Så forvent blues rock fra den øverste hylde, når Thorbjørn Risager & The Black Tornado går på scenen på Vershuset!

The Doors Alive (UK)
The Doors Alive er af mange udnævnt som verdens bedste The Doors tribute band. De er fra England og besøgte Danmark for første gang sidste år, hvor de imponerede med deres præcise, autentiske og stemningsmættede hyldester til Jim Morrison og Co’s helt usædvanlige katalog af rocksange. Og nu vender kvartetten så heldigvis tilbage til Danmark – blandt andet med en koncert på Spillestedet Vershuset i Næstved.

Når The Doors Alive er på scenen, så leverer de ikke bare en koncert, men en forestilling, hvor musikken og Morrisons poesi er manuskriptet. Og på denne tour kan man forvente sig et endnu rigere visuelt show. Det er som at være lige der, for mange år siden, hvor stemningen var så overvældene og psykedelisk – tilbage i en fjern tid, hvor ungdomsoprør, den seksuelle revolution, rockmusikken og hippiekulturen virkelig satte sindene i kog.

Thorbjørn Risager & The Black Tornado fredag den 27. september. Døre klokken 20.30.
Billetsalg
Facebook event

The Doors Alive (UK) lørdag den 28. september. Døre klokken 20.30.
Billetsalg

Tid

Start:
27. september 2019 kl. 20:30
Slut:
28. september 2019 kl. 23:30

Arrangør

Vershuset

Sted

Vershuset
Grønnegade 10
Næstved, 4700 Denmark
+ Google Maps
Mere information (Åbner i nyt vindue)

Alle arrangementer