Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Gå på opdagelse i erindringslandskabet

Afholdes 11. november 2019 kl. 19:00 - 21:00

Mandag den 11. november fra kl. 19.00-21.00 er der foredrag om erindringer og livshistorier med journalist og foredragsholder Lotte Printz på Glumsø Bibliotek.

Det er femte gang, at Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning med støtte fra Lundbeckfonden, arrangerer Hearts & Minds festivalen. Og i år byder programmet på flere end 100 events, der undersøger og udforsker generationer på tværs. På Glumsø Bibliotek får vi besøg af journalist og foredragsholder Lotte Printz. Baseret på sin mangeårige og alsidige erfaring på erindringsområdet dykker hun ned i, hvad erindringer er for en størrelse.

Om at komme i erindringsalderen
– Åh, nu skal vi høre om de gamle dage igen! Måske har du ikke sukket højlydt, men du har nok en gang eller to (i dine yngre dage) tænkt tanken. Men de fleste af os kommer i “erindringsalderen”, og ærgrer os så over, at vi ikke lyttede, mens tid var – eller at tidligere generationer ikke var mere rundhåndede med deres erindringer, fortæller Lotte Printz.

Og det er ikke kun den nære familie, der vil lægge “lyttelapper” eller læsebriller til. I dag anerkender både forskere og andet godtfolk, at erindringer bidrager med uvurderlig viden og kan være både forebyggende og lindrende.

Kom og hør, hvad erindringer gør for dem, der fortæller, og hvordan de bliver taget imod, brugt og binder generationer sammen.

Arrangementet er gratis, men der er tilmelding på: www.naesbib.dk

Vidensfestivalen Hearts & Minds handler om sundhed, trivsel og det gode liv. Festivalen begyndte i Aarhus i 2015 og er siden vokset sig stor og landsdækkende. Hearts & Minds 2019 er en national begivenhed med flere end 100 events og forelæsninger i mere end 30 danske byer. På festivalen smelter sanselige oplevelser sammen med viden, kunst og kultur og giver inspiration til det gode liv. Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning står bag vidensfestivalen, der er støttet med midler fra Lundbeckfonden. Se mere om festivalen på Heartsandminds.fuau.dk

 

Tid

Dato:
11. november 2019
Tidspunkt:
19:00 - 21:00

Sted

Glumsø Bibliotek
Torvet 1
Glumsø, 4171 Denmark
+ Google Maps

Alle arrangementer