Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Ida Nielsen & The FunkBots

Afholdes 29. august 2020 kl. 20:00 - 23:00

Ida Nielsen holdt den funky bund for den legendariske kunstner PRINCE fra 2010 indtil dennes tragiske død i april 2016.
Kort efter den første jamsession, kom hun med i hans band “the New Power Generation” og i 2013 blev hun også en del af power kvartetten “Prince & 3rdeyegirl” og som medlem af 3rdeyegirl og NPG har hun turneret i hele verden, indspillet albums og optrådt i en lang række tv-shows.

Ida Nielsen vendte efter vennen og læremesterens død hjem til Danmark i sommeren 2016 og tog fat på sin egen karriere, sin egen musik. Hun samlede et fantastisk band og drog på landevejen.

Hun har stødt og roligt bygget et stort publikum op som (igen) har fået øjnene op for denne charmerende, sprudlende kvinde som samtidig spiller den ondeste funk-bas. Det er ikke for meget sagt at hun her tilhører den absolutte verdenselite! Og hendes band starter festen op – og ser sig ikke tilbage!

Musikken beskrives bedst som et mix af oldschool funk blandet med hiphop, reggae og verdensmusik. Det er et hårdtslående høj-energi funk-show med solide grooves, tossede indfald, iørefaldende melodier, spillet med både attitude og sjæl – og selvfølgelig masser af bas!

Kan man lide Prince, kan man også lide Idas musik.

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 140 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 160 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.

Køb din billet HER

 

Tid

Dato:
29. august 2020
Tidspunkt:
20:00 - 23:00

Arrangør

Vershuset

Sted

Vershuset
Grønnegade 10
Næstved, 4700 Denmark
+ Google Maps
Mere information (Åbner i nyt vindue)

Alle arrangementer