Næstved By

Elever fra Kobberbakkeskolen får deres forslag i Folketinget

Folketinget afholder hvert andet år Ungdomsparlamentet, hvor 179 elever fra 8.- og 9.-klasser over hele landet indtager Christiansborg for at gå i dialog med politikere, ministre og hinanden og debattere de forslag, de selv har skrevet. Forslag fra elever på Kobberbakkeskolen, afd. Sjølund er kommet med i behandlingen.

Med forslaget om registreringsafgift på el-biler, som eleverne fra Kobberbakkeskolen, afd. Sjølund har udarbejdet, er de med til at sætte dagsordenen for ungdomsparlamentsdagen på Christiansborg.

Mandag, den 27. januar, deltager de 3 elever i Folketingets ungdomsparlamentsdag, hvor de skal forsøge at overbevise elever fra resten af landet om, at netop deres forslag skal vedtages i Folketingssalen. Eleverne får også mulighed for at stille spørgsmål til nogle af regeringens ministre i Ungdomsparlamentets spørgetid kl. 12.30-13.30.

I Ungdomsparlamentet skal eleverne arbejde med deres forslag næsten helt samme på måde, som det normalt foregår i Folketinget, når nye love skal vedtages. Som afslutning på dagen bliver de forslag, eleverne stemmer igennem i Folketingssalen overrakt til en repræsentant for regeringen, som Ungdomsparlamentets bud på, hvad eleverne ville ændre i samfundet, hvis det altså var dem, der bestemte.

Kommentarer