Næstved By

Indbrudstyve taget på fersk gerning

arkiv foto

Politiet fik søndag klokken 00.24 en anmeldelse om, at der gik to personer rundt på en genbrugsplads i Næstved, og var i færd med at stjæle nogle batterier.

Da politiet kom, bemærkede de, at der holdt en knallert parkeret uden for pladsen, og kort efter kom de to gerningsmænd kravlende ud under hegnet fra genbrugspladsen.

De havde blandt andet stjålet fire batterier, en motorsav og noget værktøj.

De to mænd var henholdsvis 39 år og med ukendt adresse, og 37 år fra Præstø-området.

De blev begge anholdt klokken 00.33 og sigtet for indbrud i en virksomhed.

Herudover blev den 37-årige mand også sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer, da han havde både en joint og en pose med 1,3 gram amfetamin på sig, mens den 39-årige blev sigtet for at overtræde knivloven, da han havde en ulovlig kniv på sig.

De blev begge taget med på stationen, hvorfra de blev løsladt igen klokken henholdsvis 02.23 og 03.05.

Kilde: Sydsjælland og Lolland – Falsters Politi. 

Kommentarer