Fuglebjerg

Mange besøg ved den mobile politistation

politibil

Politiet er tit på farten med den mobile politistation.

I går var Sydsjælland og Lolland – Falsters Politi en tur i Fuglebjerg, hvor den mobile politistation fra klokken 18.00-19.30 holdt parkeret ved SuperBrugsen på Byagervej.

Her blev det til mange besøg fra borgere, der blandt andet havde spørgsmål om knallertkørsel i byen og om reglerne for parkering af lastvogne inden for bygrænsen.

Man kan altid få en snak med politiet i den mobile politistation, og betjentene kan hjælpe med både stort og småt – f.eks. med information om, hvordan man sikrer sit hjem mod indbrud, hvordan man handler sikkert på nettet og meget andet.

Kommentarer