Næstved By

Næstved Esport får støtte til et sundere og federe indemiljø

Med støtte fra DIF og DGI’s foreningspulje kan Næstved Esport nu sætte gang i et nyt projekt.

Esportsforeningen i Næstved har fået 17.818 kr. i støtte fra DIF og DGI’s foreningspulje. Med bevillingen kan Næstved Esport se frem til at komme i gang med at skabe et sundere og mere autentisk indemiljø.

Andreas Wissing ser især frem til at foreningen nu kan tilbyde et indemiljø som er målrettet målgruppen, og som skaber en bedre oplevelse for medlemmerne:

”Vi er en nyopstartet forening, og har allerede oplevet en rigtig fin tilslutning af medlemmer, trænere og frivillige. Vi vil gerne give noget tilbage i form af et mere moderne og sundere indemiljø. Derudover er midlerne med til, at vi kan få folk fra venteliste, og få dem aktiveret i foreningen.”

I Næstved Esport glæder bestyrelsesmedlemmet og de ca. 40 medlemmer sig over at kunne komme i gang med projektet – og forhåbentlig byde velkommen til en masse nye ansigter i foreningen.

”I samarbejde med lokalområdet, vil vi rigtig gerne få idrætsaktiviteret en masse børn og unge, så vi søger altid flere medlemmer. Vi spiller ikke kun computer, vi har også fokus på sundhed og trivsel i forbindelse med sporten. Til at få aktiveret medlemmerne, søger vi trænere og frivillige i foreningen. Vi vil rigtig gerne give noget tilbage til lokalområdet.

Støtter foreningsidrætten med 44 mio. kr. årligt

Esportsforeningen har modtaget bevillingen på 17.818 kr. fra DIF og DGI’s foreningspulje, der årligt uddeler ca. 44 mio. kr. til projekter i idrætsforeninger. DIF og DGI’s foreningspulje kan støtte lokale projekter i idrætsforeninger, f.eks. til medlemsrekruttering, udvikling af nye aktiviteter eller løft af trænerkompetencer.
Puljen kan søges om op til 300.000 kr., men langt størstedelen af puljens bevillinger ligger mellem 10.000 og 30.000 kr.

Puljens midler kommer fra de såkaldte ’Spillehalsmidler’, som Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF har afsat til lokalforeningspuljer til støtte for det frivillige foreningsliv i Danmark.

Om DIF og DGI’s foreningspulje
• Alle idrætsforeninger kan ansøge puljen
• Puljen ansøges via Centralt ForeningsRegister på www.medlemstal.dk
• Mere information og retningslinjer for puljen findes på DIF og DGI’s hjemmesider

Kontakt:
Næstved Esport:
Næstformand, Andreas Wissing.
Info@nesport.dk / aw@nesport.dk

DIF og DGI’s foreningspulje:
Konsulent, Trygve Laub Asserhøj
taa@dif.dk / 4326 2173

Dette er en foreningsnyhed indsendt af Andreas fra Næstved Esport. Du kan også indsende nyheder under INDSEND NYHED i topmenu. 

Kommentarer