Næstved By

Nye medejere hos Ring Biler bliver fejret i weekenden

Tv. Henrik Ring, Casper Ring samt Peter Hansen indbyder alle til åbent hus. Foto: Næstved Netavis.

Nu er det ikke kun Henrik Ring der står som ejer af Ring Biler på Grimstrupvej. Der er indgået partnerskab med sønnen Casper Ring og Peter Hansen. 

Af Birgitte Grejsen Møs.

I den kommende weekend, lørdag den 1. og søndag den 2. september er der god grund til at lægge vejen forbi Ring Biler.

Alle er inviteret til åbent hus, da et nyt partnerskab mellem Henrik Ring og hans to nye partnere, nemlig sønnen Casper og medarbejderen Peter Hansen, skal fejres.

Casper er uddannet mekaniker hos sin far, og efter en sviptur ved militæret, kom han tilbage på adressen på Grimstrupvej som mekaniker.

Peter Hansen har været ansat i næsten 1 1/2.  år. Peter arbejdede hos Peugeot i Nykøbing F. men boede lige ved siden af Ring Biler i Næstved. Derfor var jobskiftet ikke svært, da han blev tilbudt job i april/maj 2017.

Ring Biler servicerer og reparerer alle bilmærker og modeller, men har specialiseret sig i Franske biler, såsom Peugeot og Citroën.

Artikel forsætter under foto.

Lørdag og søndag vil der være konkurencer, øl, vand og snacks. Søndag kommer Enø kød og griller, så der er gratis pølser til alle.

Om der også er Franske hotdogs melder historien ikke nogen om.

Tillykke med det nye partnerskab fra Næstved Netavis.

Kommentarer