Næstved By

Over 1200 besøgende til Jobmesse 2020

Se billedserie

Jobmesse 2020 blev afviklet torsdag den 27. februar i Herlufsholm Idrætscenter fra kl.9.30-12.00. I hele 2 ½ time havde besøgende på messen mulighed for at høre nærmere om lokale uddannelser, få sparring på ansøgninger og snakke med virksomheder der enten mangler eller står overfor at mangle arbejdskraft.

De besøgende kunne også få lagt make-up, ordnet hår og få taget billeder til deres CV af de dygtige elever fra FGU.

De lokale virksomheder der var mødt ind på messen diskede alle op med lækkerier, fif til jobsøgning samt generel god stemning. Bag det store tæppe i den ene hal holdt 3 oplægsholdere hver især gode oplæg som forhåbentligt gav lidt indspark til de besøgendes tanker om jobsøgning: Skal man overveje at arbejde i udlandet? Hvordan planlægger du din egen tid, så motivationen er i top? Eller går du med en iværksætter i maven, men er du bange for at tage skridtet?

Med over 1200 besøgende var Jobmesse 2020 en succes!

Dette er en lokalnyhed indsendt af Eva Gerlach. Du kan også indsende nyheder under INDSEND NYHED i topmenu. 

Kommentarer