Holmegård

På udkig efter knallerter

Politiet har i den seneste tid modtaget en del anmeldelser om utryghedsskabende knallertkørsel i Fensmark, og derfor har politiet jævnligt patruljer i byen.

Således også torsdag, hvor en politipatrulje mellem klokken 16.00 og 18.00 var til stede.
En enkelt knallert blev testet på et rullefelt, men den blev ikke målt til at kunne køre hurtigere end tilladt.

Kontrollen fortsatte mellem klokken 20.10 og 21.25, hvor politibetjentene især kiggede omkring skolen og ved boldbaner.
Også her blev en enkelt knallert tjekket, men den var også helt i orden.

Betjentene havde en god og opbyggelig dialog med flere unge, der var til stede, og der blev ikke konstateret nogen lovovertrædelser.

Kilde: Sydsjælland og Lolland – Falsters Politi. 

Kommentarer