Livsstil og forbrug

Sådan sikrer du din døre og terrassedøre mod indbrud

Et godt sted at starte med at indbrudssikre dit hjem er dine døre. Artiklen indeholder link til annoncør. Arkivfoto.

Der begås årligt over 40.000 indbrud i Danmark. Og op mod hver tredje af alle danskere har haft indbrud i deres nuværende bolig eller har oplevet forsøg på indbrud. Det tal er for højt! Derfor er det vigtigt, at vi gør hvad vi kan for at forhindre indbrud i vores hjem.

Læs mere om tyverisikring, hvor tyvene typisk kommer ind, og hvad du selv kan gøre for at forhindre indbrud her.

Sådan indbrudssikrer du dine døre og terrassedøre

Et godt sted at starte med at indbrudssikre dit hjem er dine døre. Og alle dine døre skal helst være sikret lige godt. Det nytter ikke, at du har en indbrudssikker hoveddør, hvis din gamle terrassedør er uden nøgle eller beslag og nem at få op udefra. Tyven vil ved en hurtig runde altid udse sig den nemmeste indgang til din bolig. Derfor er det vigtigt med indbrudssikre terrassedøre.

For at finde ud af, hvordan du bedst sikrer dine døre, er det en god idé først at se på, hvordan en indbrudstyv vil tvinge sig adgang gennem dem.

En tyv kommer typisk ind ad en dør på en af følgende måder:

Ødelægger en rude i døren og slår låsen fra indefra.
Bryder døren op med et koben eller en skruetrækker.
Fjerner udvendige lister og tager en rude i døren ud.

Låse

En sikker yderdør er af god solid kvalitet og slutter tæt til en fast karm. Men først og fremmest er det vigtigt, at du sikrer dine døre med gode låse. En dør bør derfor være forsynet med minimum to låse af god kvalitet.

Derudover har mange døre, både hoveddøre og terrassedøre, et eller flere vinduer, og derfor bør låsen være udesikker. Det betyder, at låsen ikke kan åbnes indefra, når den er blevet låst udefra med nøgle. Hvilket gør det umuligt for tyven at stikke hånden ind gennem en knust rude og åbne låsen.

Det er også en stor fordel at sikre terrassedøre med indvendige låse. Dermed forhindrer du, at tyven har en nem flugtvej, hvor han hurtigt kan løbe ud med tyvekoster. Du skal naturligvis huske at låse døren indefra og fjerne nøglen fra låsen.

Beslag og forstærkninger

Du kan også forstærke dine døre med ekstra beslag som slutblik og dækskinner, som monteres i karmen der, hvor låsen sidder. Slutblik er den metalskinne, som sidder i dørkarmen, der hvor låsepalen skydes ind i.
Er din dør hængslet udvendigt, kan du montere nokker ved hvert hængsel. Så undgår du, at tyven kan fjerne døren ved at save hængslerne over.

Dørkarme kan forstærkes med et profiljern eller en lille jernplade, der bukkes omkring karmtræet, og således bliver det vanskeligere at bryde døren op med et koben.

Er døren mindre solid, kan du forstærke indersiden af døren med en metalplade. Det også en god idé at montere et sikkerhedsslutblik, der modvirker, at karmen flækker, hvis døren brydes op.

Terrassedøre

Du bør sikre din terrassedøren imod, at indbrudstyven fjerner listerne omkring ruden og tager den ud. Det kan du gøre ved enten at lime listerne på med silikone eller skrue dem fast med envejsskruer. Her er det igen vigtigt at være opmærksom på, at det kan være en udfordring at få ruden ud, hvis du efterfølgende beslutter dig for at udskifte ruderne.

Flere flytter til provinsen

De seneste par år har der været en større stigning i personer, der flytter fra byen. Er du én af dem, der har flyttet familien ud mod mere rolige nabolag? Så er det en god idé at tyverisikre din bolig.

Vil du vide mere om, hvordan byggebranchen er i vækst, som et resultat af at flere danskere vælger at flytte fra de større byer? Så kan du læse mere i denne artikel.

Kommentarer