Næstved By

Se Næstveds gamle billeder via ny website – NæstvedBilleder

Foto: NæstvedBilleder

NæstedArkiverne har lavet en billedside med over 4000 historiske billeder fra arkivet og Næstved Museum, som viser livet og byen gennem de sidste 180 år: naestvedbilleder.dk.

Hver uger kommer der ca. 500 nye billeder til.
Mange af billederne har ikke været offentliggjort før nu. Se fx billeder af anholdte for 100 år siden, torvedag på Axeltorv anno 1900, hunde gennem tiden eller billeder af de gamle byråd.
Siden har et søgefelt, hvor man kan søge på alt mellem himmel og jord.
Eller man kan gå på jagt i mere end 20 temaer som fx De ældste fotografier, Fest og fritid eller NæstvedArkivernes egen favorit: Transportmidler – Til lands, til vands og i luften.
BIDRAG TIL SAMLINGEN
Har du en viden om nogle af billederne, så del den meget gerne.Ved hvert billede er der en lille taleboble, hvor man kan skrive, hvis man fx kender navnet på nogle af personerne, lokationen, dateringen eller på anden måde kan bidrage med information.

På sigt vil billederne også kunne ses på et interaktivt kort over Næstved og omegn
God tidsrejse

Kilde: Næstved Kommune.
Link til NæstvedBilleder her:

NæstvedBilleder – En ny side til gamle billeder

 

Kommentarer