Næstved By

Sparkede dørhåndtag i stykker

billede af politibil

Lørdag klokken 20.30 blev politiet kaldt til Erantisvej i Næstved, hvor en noget ophidset mand havde hamret og sparket på en indgangsdør, så håndtaget gik i stykker.
Det var en 20-årig mand fra Haslev, og synet af politiet lagde ikke en dæmper på hans humør.
Politibetjentene bad ham om at tage det roligt, men han fortsatte med at larme op.
Den 20-årige blev sigtet for hærværk og for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og for at få ro på stedet blev han anholdt klokken 20.41 og taget med til detentionen på politistationen i Næstved.
Han blev løsladt igen klokken 1.22.

Kilde: Sydsjælland og Lolland – Falsters Politi. 

Kommentarer