Næstved By

Stak buschauffør en knytnæve

Af en eller anden grund syntes en 50-årig mand fra Næstved, at han ikke behøvede at betale for sin busbillet, da han steg på bussen på Dyssegårdsvej i Næstved i går klokken 11.34.

Da chaufføren påtalte det over for den 50-årige, blev han så fortørnet, at han stak chaufføren en knytnæve i ansigtet.
Så politiet blev tilkaldt, og selvom den 50-årige var stukket af, så gik der ikke længe, før politipatruljen havde fundet frem til ham.
Han blev sigtet for vold mod nogen i offentlig tjeneste og efter våbenloven, da betjentene fandt bl.a. en hammer og en saks på ham.

Kilde: Sydsjælland og Lolland Falsters Politi. 

Kommentarer