Samfund

Statsministeriet indkalder til pressemøde klokken 19.00

Der er stadig ingen afklaring på, der skal ske med de corona-restriktioner, som udløber 3. januar.

Folketingets sundhedsordførere i den såkaldte corona-følgegruppe var ellers indkaldt til et orienteringsmøde om situationen kl. 12.

Men her fik de ikke endelig besked om, hvorvidt de nuværende restriktioner forlænges.

Nyt møde
Der er nu indkaldt til et nyt møde kl. 16, hvor følgegruppen vil få oplyst, hvad der kommer til at ske med restriktionerne efter 3. januar.

De nuværende restriktioner omfatter lukning af serveringssteder, lukning af storcentre mv., lukning af frisører mv. samt en nedlukning af hele detailhandlen undtaget dagligvarebutikker, apoteker mv. Desuden er studerende og skoleelever hjemsendt.

Alle ubesvarede spørgsmål bliver vi klogere på ved Statsministeriets pressemøde kl. 19.00 som kan følges via DR og TV2.

Råd til nytårsfejringen

Sundhedsministeriet er kommet med en række anbefalinger i forbindelse med fejring og fest nytårsaften i lyset af coronaepidemien.

Anbefalingerne er:

* Vær så få som muligt og aldrig flere end ti personer til nytår. Det er inklusive dig selv og din husstand, og det gælder, uanset hvor stor din bolig er.

* Inviter kun personer fra din omgangskreds af ti personer, du plejer at se ofte.

* Bliv hjemme, hvis du har symptomer, er testet positiv eller er nær kontakt.

* Hold dig til sit eget nytårsselskab hele aftenen, også hvis I går udendørs.

* Undgå steder, hvor mange mennesker typisk går hen nytårsaften.

* Aflys fælles fyrværkeriopvisninger eller -arrangementer, hvor flere mennesker fra nabolaget samles samme sted.

* Lav aftaler for virtuelle nytårshilsner med venner og familie, som du gerne ville have fejret nytåret med.

* Find alternative måder at ønske godt nytår til dine naboer. Hils for eksempel hen over hækken, fra hver jeres altan eller over telefonen.

* Uden for private boliger og haver er der et forbud mod at samles flere end ti personer. I private boliger og haver er det en anbefaling, at man heller ikke samles flere end ti.

Kilde: Sundhedsministeriet.

Kommentarer