Næstved By

Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag den 11. august

Foto: arkiv

Netop nu begynder skolen igen, og det betyder mange små, nye elever i trafikken. Derfor står politiet igen i år klar ved en række af områdets mange skoler i de tidlige morgentimer for at hjælpe med at sikre, at de nye trafikanter får en god og tryg skolestart, og at deres forældre bliver bevidst om god færdselsadfærd.

Tirsdag var politiet til stede på skolevejene og ved skolerne: Sofiendalsskolen i Haslev, Østerbro skole i Nykøbing, Søndermarksskolen i Slagelse, Pedersborg skole i Sorø, Kobberbakkeskolen på Englebjergvej ved Næstved, Marievangsskolen i Slagelse, Hammer skole ved Næstved, Svend Gøngeskolen i Lundby. Både børn og deres forældre blev vejledt, og kun i enkelte tilfælde måtte betjentene give bøder for at køre uden sikkerhedssele, manglende brug af sikkerhedsudstyr til børn og for overtrædelse af godsloven.

Også målebilerne fra politiets automatiske trafikkontrol var på gaden:
På Løjtoftevej i Nakskov blev fem målt til at køre hurtigere end de tilladte 50 km/t, på Herlufsholm Alle i Næstved var der 43, der kan regne med en bøde for at køre mere end 50 km/t (og otte kørte så hurtigt, at de får et klip), og på Svingkærvej i Tappernøje var der en enkelt, der kørte for hurtigt.

Husk – Vis hensyn og vær ekstra opmærksom, når du færdes ved skolerne. Især netop nu, hvor der er mange, der er nye i trafikken og skal lære at færdes sikkert.

Kilde: Sydsjælland og Lolland – Falsters Politi.

Kommentarer